amazingfloorball - Micael Svensson

PARKEN INTOGS AV DEPECHE MODE

I all innebandyns "sommarverksamhet" där utomhusträningar, föreläsningar och gästtränarpass står på olika scheman så var det i alla fall dags för mig att igår, tisdag 30 juni, bryta mönstret och gå på en konsert, detta i Danmark.
(Skönt också efter 1 veckas Sport Camp arbete samt en helg i Holland)

Konsert i Parken, fotbollslaget FC Köpenhamns hemmaarena, var platsen och bandet som uppträdde var DEPECHE MODE, en grupp som följt mig under mina uppväxtår och som alla kategorier är mitt absoluta favoritband när det väl kommer till kritan.

Gjorde min 19 Depeche Mode konsert igår, men hoppas jag ska kunna nå 20 strecket innan gruppen "går i graven".

Satsar redan på en konsert till våren 2010.

Konserten var fantastisk och det blandades gammalt och nytt och trycket inne på arenan var enorm stundtals, speciellt under låtarna ENJOY THE SILENCE , QUESTION OF TIME, NEVER LET ME DOWN AGAIN och STRIPPED.

Det var också något magiskt över sista låten, WAITING FOR THE NIGHT, och då stod man bara och njöt och inandades den underbara Depeche Mode luft som fanns på arenan.

Låtlistan från kvällen på parken i Köpenhamn, Danmark:
Fann även på youtube lite länkar till låtar där någon lagt ut inspelade sådanan från gårdagen i Parken.
 

In Chains

http://www.youtube.com/watch?v=tUc3lqHprzw

Wrong

http://www.youtube.com/watch?v=L2GaCnAiuvo

Hole To Feed

http://www.youtube.com/watch?v=QhcrxKFsnFg

Walking In My Shoes

http://www.youtube.com/watch?v=JkfXjrKtbss

Från Parken: http://www.youtube.com/watch?v=iyLR1M0q0i8

It's No Good

http://www.youtube.com/watch?v=HFe6oqtjD_8

A Question Of Time

http://www.youtube.com/watch?v=RwCBHP4cocc&feature=related

Precious

http://www.youtube.com/watch?v=fsLzVhAC-JA&feature=related

Fly On The Windscreen

http://www.youtube.com/watch?v=4dBtfeoXM8I

Little Soul

http://www.youtube.com/watch?v=DxmdQZaR1GI

Home

http://www.youtube.com/watch?v=nRFAS9FAvk8

Come Back

http://www.youtube.com/watch?v=3msaH1ET56s

Peace

http://www.youtube.com/watch?v=SvdyV5SYjpw

In Your Room

http://www.youtube.com/watch?v=1wgNA78RoSw

I Feel You

http://www.youtube.com/watch?v=ZJtd6GFEnyQ&feature=related

Policy Of Truth

http://www.youtube.com/watch?v=VQn0VxSjGDk&feature=related

Enjoy The Silence

http://www.youtube.com/watch?v=vc52Dpo8QQ8&feature=related

Från Parken: http://www.youtube.com/watch?v=KeReEaL0prw

Never Let Me Down Again

http://www.youtube.com/watch?v=_GQkPlKNkRM&feature=related

Från Parken:  http://www.youtube.com/watch?v=3qGiFFAmbhE

 
Encore 1:

Stripped

http://www.youtube.com/watch?v=ZuPuInAMajI

Från Parken: http://www.youtube.com/watch?v=pdYKJMm81lw

Master And Servant

http://www.youtube.com/watch?v=2Au9i7-xMPo&feature=related

Strangelove

http://www.youtube.com/watch?v=50uh33-XKz4&feature=related

 
Encore 2:

Personal Jesus

http://www.youtube.com/watch?v=7ZEuzxM3_Uk&feature=related

Waiting For The Night  

Publikum elskede Depeche Mode, som nok gengældte de københavnernes varme følelser, men en halvvissen sætliste med for mange nye og gamle numre uden kvalitet, saft og kraft forhindrede den helt store, magiske aften.

Af Thomas Søie Hansen
Tirsdag den 30. juni 2009, 23:13

Få lande elsker Depeche Mode så højt, som vi gør i Danmark. Selv om den engelske synthrocktrio ikke har solgt mere end 18.000 eksemplarer af deres seneste album, dette års "Sounds Of The Universe", står der alligevel 40.000 forventningsfulde fans og tripper i Parken denne tirsdag sommeraften.
 

Kl. 21.00 entrer hovedpersonerne scenen, guitarist og sangskriver Martin Gore klædt i sølv fra top til tå, sanger Dave Gahan helt klassisk i sort. Også Andrew Fletcher er med, men som på plade spiller han heller ikke live en nævneværdig rolle, han er Gores bedste ven og bandets kassemester og praktiske gris, det er hans job i Depeche Mode. I aften har han solbriller på.

Selv om Depeche Mode har de første 30-40 sange, der er bedre i kataloget, insisterer de på at lægge ud med materiale Sounds..." Det er deres ret. Parken jubler, ikke meget. Mange af høflighed. Kun de 20 første rækker har en fest fra første tone. Men vi ved alle sammen, at bedre tider venter. Med det in mente, var der faktisk ganske megen knald på andet koncertens andet nummer, "Wrong".

I fjerde nummer vågner hovedparten af Parken til dåd og stemmer i omkvædet: "Try walking in my shoes, you'd stumble in my footsteps". De ville vi, hver og en, hvis vi havde været gennem de år på en rock'n'roll-cocktail af heroin, kokain og alkohol, som lagde Dave Gahan død i to minutter tilbage i halvfemserne.

Han nyder responsen, danser rundt med mikrofonstativet og hæver det i strakte arme over hovedet i sejrsrus. Jublen stiger til endnu et nyk til en tung, bastant udgave af "It's No Good", Parken stemmer kollektivt i og Gahan, allerede nu med maveskindet blottet, pisker og pisker stemningen op med sine abrupte primaludbrud:, "Yeah", "Come On".

Depeche trumfer med den rigtig gamle klassiker, "A Question Of Time", nu er alle med og Gahan hvirvler rundt med sit stativ og nyder hvert sekund. Her er han i modsætning til i lørdags på Stade De France på hjemmebane. Jeg så også den koncert og det faktum, at et veloplagt publikum kan gøre en markant forskel selv for så stort og garvet et orkester. Når det er sagt har Depeche Mode spillet ganske mange gange og meget bedre på dansk grund.

Efter tre kvarter stiller Martin Gore sig bag mikrofonen og synger en følsom "Little" soul kun ledsaget af klaver. Desværre overdøver snakken det ellers fine afbræk i koncerten. De kunne have fortsat, sat festen i endnu højere gear, men på den anden side kan man ikke fortænke Gore i at kræve sin ret. Det ellers højlydt snakkende publikum er anderledes modtagelige og tilmed deltagende, da manden bag et af de sidste tre årtiers største hitkataloger fortsætter i samme stil med den smukke "Home".

Dernæst arriverer Gahan igen med de småskidte, syntetiske rockere "Come Back" og "Peace" på tungebåndet. Sidstnævnte forsøger Gore/Gahan at gøre til al sang, men de insisterer alt, alt for længe og lige lidt sker der.

Endelig, tænker man helt ned i maven, tændes et dunkelrødt lys bag de herrer og lejesvende. Det er signalet til "I Your Room", som fungerer overraskende godt live. Det var her koncerten i Paris i lørdags skiftede fra halvskidt til magisk. Det sker ikke her, men i minutterne efter vågner Parken så småt på ny under en højpotent, metallisk rockdemonstration i den stemningsfulde "I Feel You". Den går direkte i storetå og mellemgulv.

Den fjerlette popsang "The Policy Of Truth" følger, det er svært ikke at lade sig indfange af den charmerende melodi, selv om den stinker langt væk af en svunden æra. Og så sker det, præcis som i Paris, præcis som altid, "Enjoy The Silence", har Depeche Mode skrevet et bedre nummer, ikke ifølge de 40.000 skrighalse, som må kunne høres helt i Skovshoved, Valby og Kløvermarken. Tonerne nærmest svæver ud igennem højttalerne og direkte ind i hjertet på folket. "Come On, let's hear you sing," opfordrer Gahan. Det behøvede han ikke. Et er ikke engang en specielt god version af mesterværket, men det er sekundært. Alle strækker sig et par millimeter frem for at komme tættere på scenen. De bliver der under poprockeren "Never Let Me Down Again" og kaster på opfordring fra scenen deres udstrakte arme frem og tilbage i regnbuebevægelser.

Herefter er det i første omgang slut for en foreløbig godkendt koncert, men langt fra en fremragende koncert. Mon ekstranumrene kan indhente lidt af det tabte terræn?

Klassikeren "Stripped" gør sit, en lettere opdateret og uvant tung version af "S/M-firserhymnen "Master And Servant" klinger mest af alt af tom tidslomme. Den var god engang, det er den ikke længere. Så kan Dave Gahan skrige den nok så meget på vej, men lige lidt hjælper det. Til gengæld er der discofest i Parken under en skøn, skøn "Strangelove" inden Depeche Mode igen trækker luft.

Til aftenens andet øjeblik af storhed, "Personal Jesus", der bærer på halvfemsernes mest klassiske rockriff. Musikalsk er det forrygende og så ondt at betonen i Parken må give sig i samme takt som den østrigske lejesvend Christian Eigners stortrommeslag. Desværre leverer Dave Gahan ikke en af sine mindeværdige øjeblikke i samme moment.

Slutteligt ender koncerten helt fremme på scenefremspringet. Side om side synger aftenens to hovedpersoner: stemmen Gahan og den musikalske kreatør Gore, duet på balladen "Waiting For The Night To Come" i skæret af lightere og mobiltelefoner. Et smukt snapshot af de to legenderne at tage med hjem og huske på til næste gang.